CK Kosmetisk Klinik

facebook-logo

 

Photo-rejuvenation

Pigment-foer

 

pigment-efter

 

 

Hjemmebehandling 2½ måned

menu 41

 

menu 42

Pigmentpletter

I overhuden ligger de pigmentproducerende celler (melanocytter) i et jævnt mønster og giver huden den jævne farve, som ses hos unge mennesker. Med alderen og dermed mange års skadelig UV-bestråling frasolen, ændres denne organisering. Pigmentcellerne kan ligge meget tæt i små områder og helt mangle i andre. Det giver mørke, brunlige områder eller pletter på huden, som kan ændre sig og endog forsvinde igen.Pletterne kaldes ofte for leverpletter og er meget almindelige. De begynder hyppigt at kunne ses i 50-60-års alderen, hvilket dog kan variere meget. Pletterne er i sig selv helt uskadelige, men er et almindeligt alderdomstegn, formentlig forårsaget af mange års UV-stråling fra sollys.

Hvordan fjerner Photo-rejuvenation pigmentskjolder og karudvidelser?
Ellipsens blitzlampe producerer lys, der filtreres, så netop det lys, vi ønsker at anvende, trænger ind i huden. Ved denne behandling opsuges lyset af to bestemte farvede substanser i huden, nemlig brunt pigment (i pigmentpletterne) og hæmoglobin (i de tynde, overfladiske blodkar). Når lyset opsuges, omdannes det til varme, og cellerne, som indeholder de farvede substanser, ødelægges indenfor en tusindedel af et sekund. På denne måde ødelægges pigmentskjolder og karudvidelser.

Fjernelse af pigmentskjolder:

Pigmentskjolder, som ligger i overhuden, kan fjernes med Ellipselyset. Pigmentskjolder, som ligger dybere, er svære at fjerne. Efter behandling af pigmentskjolder vil huden være let rød og varm i ca. 30 minutter. På pigmentskjolderne ses en let mørkfarvning. Efter 1-2 dage vandrer mørkfarvningen op til overfladen og skaller af efter 5 til 10 dage. Der kan i enkelte tilfælde være let hævelse i huden efter behandling.
Efter behandling af pigmentskjolder er det vigtigt at anvende en høj solfaktor fremover.
Anvend faktor 25-30 på huden under behandlingsforløbet og efter behandling i 1-2 år, når du færdes i solen. 10-15 minutters sol kan øge pigmentproduktionen igen, og pigmentskjolderne kan gendannes.
Efter at have holdt pigmentproduktionen i ro i 1-2 år vil huden som regel kunne normalpigmenteres igen uden at danne mørke pigmentskjolder. I nogle tilfælde efterbehandles huden med en creme, som dæmper produktionen af pigment.
Generelt om photo-rejuvenation behandling:

Hvad skal jeg huske inden behandlingen?
Da Ellipselyset lettest kan trænge igennem en lys hud, er det vigtigt, at huden ikke er solbrændt, solariebrun eller brun af selvbruner. Det er en fordel, hvis du møder uden make-up.

Hvor lang tid tager det?
En behandling af et helt ansigt tager under 30 minutter.

Hvordan føles behandlingen?
De fleste beskriver behandlingen som en varm, let brændende fornemmelse.

Er der risiko for bivirkninger?
Hvis man behandler solbrændt hud, er der risiko for en overfladisk forbrænding, som kan give overfladiske sår og efterfølgende lysfarvning af huden. Dette kan ligeledes ses ved behandling af en hud med mange karudvidelser eller pigmentskjolder.
Hudfarven normaliseres dog som regel efter 3 til 6 måneder.
Hvis du ikke beskytter din hud mod solen indtil huden har normaliseret sig efter behandlingen, er der risiko for mørkfarvning af huden, idet huden er mere lysfølsom så længe den er let rød og irriteret efter behandlingen.

Inden behandling
Ifølge den nye bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen. skal du modtage både en skriftlig og en mundtlig information om behandlingen. 
Ved forundersøgelsen, hvor den mundtlige information vil finde sted, er du meget velkommen til at tage en ven eller veninde med

Er effekten dokumenteret?
Et studie udført på Privathospitalet Mølholm og Malmö Universitetshospital, Sverige, viser at næsten 80 % af patienterne opnåede mere end 50 % reduktion i pigment-skjolderne. Ved behandling af karudvidelser fandt man hos 70 % af patienterne en reduktion på mere end 50 %. Resultatet blev opnået efter i gennemsnit 1,47 fullface behandlinger.
Som en sidegevinst havde mere end halvdelen af patienterne opdaget en betydelig forbedring i hudens struktur.
Efter én Photo Rejuvenation behandling (trin 2) fandtes kollagenproduktionen øget med 92 % mere end normalproduktionen i huden 72 timer efter behandlingen.

Hjemmebehandling

A-vitamin creme i kombination med Hydrochinoncreme har en god virkning på pigmentpletter. Derudover er en høj solbeskyttelse nødvendig - både sommer og vinter.

Produkter til hjemmebehandling kan købes i klinikken.

Kontakt: 74 62 10 09 eller book on-line