CK Kosmetisk Klinik

facebook-logo

 

Læbe og hageområde

LowerFace

 

Kinder og næseområde

MiddleFace

 

Øjne og pande

UpperFace

 

Hudforyngelse

SkinRejuvenation

Filler

BEHANDLINGER
Fillers er et udvalg af produkter til ansigtsbehandlinger. Behandlingerne vil effektivt reducere linjer, folder og rynker, skabe fyldigere læber, genskabe konturer og ansigts volume, såvel som forbedre hudens struktur og elasticitet. Sikkert og naturligt. Filler er den sikre og naturlige måde at forbedre dit udseende. Med flere millioner behandlinger på verdensplan og en omfattende klinisk dokumentation, er det videnskabeligt bevist at produkterne giver naturlige resultater med langtidsvirkende resultater. Da behandlingerne er ikke-kirurgiske og med en minimal restituering, kan du fortsætte med at leve livet fuldt ud!

LÆBE OG HAGEOMRÅDE
Munden er ofte i centrum for opmærksomheden. Den er også særdeles udsat overfor ældning, både fra sol og vind, men også fordi den bliver brugt hver dag, når du griner og taler.

KINDER OG NÆSEOMRÅDE
Filler kan bruges til at genskabe tabt volumen, udglatte rynker eller ganske enkelt rehydrere dine læber.

Med hjælp fra filler kan dit ansigt genvinde tabt volume på en varsom og naturlig måde. Ved at genskabe volumen i nogle områder af ansigtet, kan du opnå et mere ungdommeligt udseende.

ØJNE OG PANDE
Rynker og linjer giver ikke altid et ansigt karakter – nogle gange giver det ligefrem det modsatte indtryk. En behandling med filler kan glatte bekymrings- og panderynker ud, og give dine trætte øjne et blødt løft for at opnå det friske udseende du ønsker.


HUDFORYNGELSE
Restylane skinboosters giver din teint glød ved skånsomt og naturligt at udglatte huden indefra. Ved at injicere hyaluronsyre under huden, genskabes hydrobalancen og hudens struktur og elasticitet forbedres, for at blive blød og glat med både glans og glød.

Behandlinger med Restylane skinboosters er videnskabeligt bevist kan forbedre hudens kvalitet og kan bruges til at forynge for eksempel ansigtet, halsen, halsudskæringen og hænderne.

FØR BEHANDLING MED FILLER
Brug af hovedpine piller som fx treo, kodimagnyl og ibuprofen, samt visse naturpræparater nedsætter blodets evne til at størkne, og dermed kan man derfor risikere øget hævelse i forbindelse med behandlingen.
Man bør fjerne make-up i det område, der skal behandles.

BEHANDLINGEN
Området, der ønskes behandlet, desinficeres og filleren sprøjtes i ganske små mængder ind under rynken i det øverste hudlag, hvorved rynken løftes op og glattes ud.
Ved dybe rynker må man påregne en "touch-up" behandling efter ca. 3 uger. Dette skyldes, at dybe rynker skal have tid til at rette sig, samtidig med at man får et langt flottere og mere holdbart resultat.
Behandleren vil oplyse om der anbefales en "touch-up"

GØR BEHANDLINGEN ONDT
Det er ikke altid nødvendig med lokalbedøvelse i ansigtet. De fleste fillers indeholder lokalbedøvende Lidocain.
Læberne derimod er meget følsomme, og forud for behandlingen kan der lægges en lokalbedøvelse. Der vil føles en spænding i huden, når der injiceres.

EFTER BEHANDLINGEN
Umiddelbart efter behandlingen med filler kan der forekomme en let rødme, hævelse og ømhed eller kløe i det behandlede område. Dette er dog midlertidigt og forsvinder til næste dag.
Undgå at berøre det behandlede område i 6 timer efter behandlingen. Derefter kan stedet vaskes forsigtigt med vand og sæbe og der kan anvendes en let make up.
Undgå at udsætte det behandlede område for stærk varme (fx solarium og solbadning) eller ekstrem kulde i en uges tid efter behandlingen.

ER DER NOGLE SOM IKKE KAN BEHANDLES?
Huden bør være hel og intakt. Det frarådes at behandle områder med infektion, f.eks. aktiv acne (bumser) eller herpes (forkølelsessår). I disse tilfælde bør man afvente, at infektionen forsvinder enten spontant eller ved behandling.

BIVIRKNINGER
Der kan forekomme blå mærker, hævelse og rødme ved injektionsstederne. I sjældne tilfælde kan der forekomme et bumselignende udslæt, der svinder indenfor kort tid - ca. 2 uger. I meget sjældne tilfælde kan der ses infektion.

HVOR LANG TID VIL DET HOLDE?
De fleste vælger at få en ny behandling efter 6-9 mdr.
Læbeforstørrelse holder normalt ikke lige så længe.
Holdbarheden af filler afhænger af forskellige faktorer såsom huden, livsstil, alder samt behandlingsområdet og injektionsteknikken der anvendes.   

OBS:
Efter information om behandlingen er givet både skriftlig og mundtlig, skal der minimum gå 2 dage før behandlingen kan finde sted, ifølge bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen
Tag gerne en ven eller veninde med til forundersøgelsen

Kontakt: 74 62 10 09 eller book on-line